Netværk
Cirklen – Kultursocialt netværk
Sammen med Applaus har vi startet Cirklen – et kultursocialt netværk for aktører i hele landet. Cirklen er et fagligt netværk for kulturinstitutioner, der ønsker at engagere sårbare unge. Vi skaber et trygt forum for vidensdeling, sparring og kompetenceudvikling. Her deles erfaringer og konkrete redskaber til arbejdet med unge.
Cirklen udspringer af et pilotprojekt med 10 kulturinstitutioner i 2024. Formålet er at styrke kulturinstitutionernes evne til at inkludere sårbare unge. Det handler både om unge som publikum og som aktive medskabere af kultur. Netværket er en katalysator for langsigtet forankring i kulturlivet.
Vi tror på, at kultur kan styrke trivsel, identitet og fællesskab.
Gennem Cirklen skaber vi sammen bedre muligheder for, at sårbare unge kan deltage og bidrage.
Er din kulturinstitution interesseret i at blive en del af netværket? Så skriv til os og hør om mulighederne.
En Vej til Alle
Fonden Aspiranterne er en del af En Vej til Alle (EVTA) – et landsdækkende handlingsfællesskab, der arbejder for bedre vilkår for unge uden uddannelse og job gennem nye løsninger og systemforandringer.

