Oplæg, workshops og sparring

Hos Aspiranterne deler vi gerne ud af vores viden og erfaringer. Vi tilbyder foredrag, oplæg og skræddersyede workshops for fagfolk, virksomheder og samarbejdspartnere, der ønsker inspiration til arbejdet med unge, trivsel, kreativitet og tværfaglige indsatser.

Har din organisation brug for sparring, udvikling eller et fælles afsæt? Vi skræddersyr forløb, der kan tilpasses jeres behov – fra korte introduktioner til længere modulforløb med supervision og refleksion.

Inspirationsoplæg og foredrag om vores metode

Et oplæg kan rammesættes efter behov og holdes af stifter, mentorer og – når det giver mening – unge fra forløbet.

Her deler vi erfaringer og metoder fra vores arbejde med kunst, refleksion og fællesskab som drivkraft for forandring.

Kontakt os for interesse og pris.

Introduktionsworkshop

For projektgruppe og samarbejdspartnere

Et tværfagligt forløb, hvor vi sætter fokus på samarbejdet mellem kultur-, beskæftigelses- og socialsektoren.
Vi undersøger, hvor de forskellige kompetencer ligger, hvilke antagelser vi møder hinanden med – og hvad der binder os sammen i et fælles why.

Workshoppen kan indeholde:

  • Refleksionssession med fokus på samarbejde, relationer og perspektiver
  • Introduktion til Aspiranternes metode: relationsarbejde, trygge rum, kreativitet som metode og social navigation
  • Øvelser, dialog og fælles refleksion

Modulforløb

Fordybelse i kerneelementerne i Aspirant-modellen

Som opfølgning på introduktionsworkshoppen tilbyder vi et modulforløb, hvor vi dykker ned i de centrale dele af arbejdet med unge i udsatte livssituationer.

Eksempler på moduler:

  • Relationer og trygge rum – hvordan skaber vi rammer, hvor unge tør træde frem?
  • Mentorrollen – at bruge sig selv fagpersonligt uden at blive privat
  • Tid og tålmodighed – kunsten at balancere mellem stilstand og bevægelse
  • Kreativitet og kultur som metode – når kunst åbner døre til fællesskab og forestillingsevne
  • Refleksion og produktion – hvordan erfaringer bliver til handling
  • Social navigation – at støtte unge i at navigere i en omskiftelig verden

Supervision, refleksion og følgeskab

Vi tilbyder løbende supervision og refleksionsrum, hvor vi følger jeres arbejde med målgruppen over tid. Her skaber vi et trygt og udviklende forum, hvor erfaringer kan deles, udfordringer bearbejdes, og nye perspektiver opstår.

Kontakt os for interesse og pris.